CSC logo  
  csc.com | csc.dk | CSC i andre lande | Kontakt os | Hotline | Site Map
Sundheds-it Pressemeddelelser
 
   Home  Nyheder Pressemeddelelser
CSC Scandihealth pressemeddelelse

19. marts 2004

CSC Scandihealth leverer CareMobil-løsning til Hillerød Kommune

CSC Scandihealth A/S leverer en mobil, digital løsning til Hillerød Kommunes hjemmepleje. Løsningen indgår i CareMobil-projektet, som bl.a. Socialministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknik og Udvikling har iværksat sammen med Kommunernes Landsforening (www.caremobil.dk).

" Vi er meget glade for at deltage i CareMobil-projektet. Det ligger i naturlig forlængelse af vores ønske om at levere løsninger, hvor oplysninger kan udveksles på tværs af geografiske og administrative skel inden for hele sundhedsområdet, til gavn og glæde for den enkelte borger. Vi har eksempelvis planer om at integrere den medicinløsning, vi har leveret til bl.a. Roskilde Amt, med vores omsorgsløsning, så de kommuner, der anvender den, kan udveksle information om bl.a. medicin med sygehusene", udtaler Fritjof Lind, fung. adm. direktør, CSC Scandihealth.

Med CareMobil-løsningen kan hjemmeplejens medarbejdere løse mange administrative opgaver direkte i borgerens hjem. Det sparer kontortid og giver mere tid til pleje og om-sorg.

Medarbejderne kan indhente de nødvendige informationer, hvor der naturligt er behov for det – nemlig ude hos borgeren. Medarbejderen kan bl.a. registrere borgerens behov, bestille hjælp og dokumentere de opgaver, der er løst, fx at borgeren har fået den ordinerede medicin. Medarbejderen kan også udveksle informationer med andre parter – sygehus, praktiserende læge, private serviceudbydere m.fl.

De relevante informationer ligger som en kopi på det mobile udstyr, og medarbejderen kan når som helst via det mobile internet opdatere med oplysninger fra kommunens centrale omsorgssystem. Så er der altid 100% adgang til data, og kommunen undgår uforudsete udgifter til datakommunikation.

Økonomien spiller en rolle, når kommunen skal godtgøre, at investeringen tjener sig ind til gavn for plejen og omsorgen. Kommunen kan vælge mobilt udstyr i forskellige priskategorier, afhængigt af, hvordan man vil etablere sammenhængen til det centrale omsorgssystem.

Når Hillerød Kommune har afprøvet løsningen, bliver den tilbudt til CSC’s øvrige kunder på omsorgsområdet. Det drejer sig om små og store kommuner, der tilsammen omfatter ca. en tredjedel af Danmarks befolkning. CareMobil-løsningen er en videreudvikling af den løsning, som kører i daglig drift i stor skala i Københavns Kommune.

Yderligere information

Fung. adm. direktør Fritjof Lind, tlf. 8745 7626
Chefkonsulent Anne-Mette Oudrup, tlf. 8745 7516
CSC Scandihealth, P. O. Pedersens Vej 2, 8200 Århus N, tlf. 8745 7000.