|
Mandag den 12. juli kl.
12.00 har 1. viceamtsborgmester Henning Kamper underskrevet
en aftale med CSC Scandihealth A/S om leverance af første
trin i en elektronisk patientjournal (EPJ) i Storstrøms
Amt.
CSC Scandihealth skal
ifølge aftalen levere et it-system, der gør
håndteringen af medicin til patienterne elektronisk.
Systemet bliver kaldt EPJ Medicinmodul, og skal bruges i Storstrømmens
Sygehus og psykiatrien. Det bliver taget i brug første
gang i psykiatrien i oktober måned.
EPJ Medicinmodul er med
til at sikre, at Storstrøms Amt lever op til aftalen
om indførelse af EPJ som det er aftalt mellem amterne
og regeringen i 2002.
Ifølge aftalen er fristen for at indføre EPJ
i amterne den 1. januar 2006. Aftalen mellem Storstrøms
Amt og CSC Scandihealth sikrer, at EPJ Medicinmodul er sat
i værk i psykiatrien og sygehusvæsenet inden sommerferien
2005.
Større kvalitet
og sikkerhed for patienterne
EPJ Medicinmodul vil give større kvalitet og sikkerhed
for patienterne når oplysninger om hvilken medicin man
har fået ordineret altid kun skal tastes ind én
gang ét sted ved siden af patienten. Og hvor de originale
ordinationer altid følger patienten. Uanset hvilet
sygehus eller psykiatrisk center han eller hun bliver indlagt
på.
Centralt redskab for læger
og sygeplejersker
Medicinmodulet bliver et it-system hvori man skal håndtere
medicineringsprocessen i Storstrømmens Sygehus og i
Psykiatrien. Med andre ord et centralt arbejdsredskab for
alle læger, der ordinerer. Og for sygeplejersker, som
håndterer medicinen.
Sammenhæng til andet
sundheds-it
EPJ medicinmodul bygger på fælles kliniske og
tekniske krav, som alle amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab
har forpligtet sig til at tage udgangspunkt i, i udviklingen
af EPJ.
Frederiksborg, Ribe, Københavns
og Storstrøms amter har i fællesskab valgt at
lade virksomhederne Mærsk IT og CSC Scandihealth levere
medicinmoduler til sygehusenes elektroniske patientjournaler.
Valget af leverandør er sket gennem et EU-udbud via
Amtsrådsforeningen.
Eventuelle spørgsmål:
· Sundhedsdirektør Svend Skov Jensen, tlf. 54
84 46 60
· It- centerchef Holger Pind Probst, mobiltlf. 4034
4614
|