|
27. august
2010
Innovation og produktudvikling fører til rekordregnskab hos CSC Scandihealth
CSC Scandihealth A/S leverer rekordomsætning og overskud og understreger sin position som
førende på det danske marked inden for sundheds-it. Der ventes fortsat vækst i Danmark og internationalt.
Nettoomsætningen blev på 405,9 mio. kr. med et overskud efter skat på 51,5 mio. kr. Samtidig er det positive driftsresultat steget til 62 mio. kr., hvilket er en markant fremgang på over 30 % i forhold til
sidste år. Fremgangen i både omsætning og indtjening skal ses i lyset af, at CSC Scandihealth på fåår har formået at fordoble overskuddet.
”Vi er tilfredse med resultatet, der afspejler, at CSC Scandihealth leverer løsninger, som vores kunder værdsætter. Vores medarbejderes kompetencer og indsats samt et løbende fokus på innovation og
videreudvikling af vores produkter har placeret os i en førerposition på det danske marked”, siger
Freddy Lykke, adm. direktør i CSC Scandihealth.
Selskabet har i løbet af året udbygget sin produkt- og løsningsportefølje inden for sundheds-, omsorgs- og socialsektoren og har gennem en række projekter styrket relationerne med de danske
kunder i både kommuner, regioner og stat. Samtidig har CSC Scandihealth påbegyndt salg og
leverancer af selskabets it-produkter i Europa. I den sammenhæng høster selskabet fordele af at være
udnævnt til europæisk solution center for produktudvikling af sundhedssystemer i CSC. En
anerkendelse af CSC Scandihealths stærke kompetencer og internationale potentiale, hvor det er
danske løsninger som på denne måde markedsføres og sælges på det europæiske marked.
”Vi forventer en fortsat positiv udvikling i omsætningen i det kommende år og forventer at øge investeringerne i produktudvikling. Organisationen er styrket til vækst både i Danmark og internationalt, men vi skal fastholde en stram omkostningsstyring, som sikrer, at
omkostningsudviklingen holdes inden for rammerne af væksten og prisudviklingen”, siger Freddy
Lykke.
CSC Scandihealth lægger stor vægt på at være blandt de mest innovative virksomheder inden for sundheds-it og vil også fremover prioritere innovation og videreudvikling af produkter på sundhedsområdet. Selskabet har mere end 38 års erfaring og kompetencer inden for blandt andet
produktudvikling, systemdesign og systemintegration. Som eksempel på den innovative drivkraft hos
CSC Scandihealth kan nævnes et landsdækkende system til registrering af utilsigtede hændelser i
sundhedsvæsenet, der netop er leveret til Sundhedsstyrelsen. Det er den første af sin slags i verden
og vil bidrage til at forbedre patientsikkerheden i Danmark.
For yderligere information, kontakt:
Adm. direktør Freddy Lykke
CSC Scandihealth A/S
E-mail: flykke@csc.com
Mobil: 29 23 66 04
|