|
23. september 2010
CSC har opnået performance certificering af sin Clinical Suite løsning
CSC Clinical Suite™ er et af de første systemer i Europa, der er certificeret af EuroRec, som er førende inden for standardisering af sundheds-it.
CSC offentliggjorde i dag, at CSC Clinical Suite nu er en af de første software løsninger i Europa, der er certificeret af EuroRec, som er en nonprofit organisation, der beskæftiger sig med fremme af kvalitet i elektroniske patientjournal-systemer (EPJ-systemer) i Europa. Opnåelsen af certificeringen er et bevis på CSC's ekspertise inden for EPJ-systemintegration. CSC understøtter fælles standarder på tværs af Europa, da det gør det muligt at sammenligne forskellige EPJ produkters performance.
"EuroRec driver standardisering inden for EPJ systemer, og CSC anser dette for at være et vigtigt skridt fremad for branchen," udtaler Freddy Lykke, administrerende direktør i CSC's europæiske center for sundhedsløsninger. "Vi mener at fælles standarder, som giver mulighed for at måle og sammenligne performance af den enkelte leverandørs software, er et nyttigt værktøj, hvormed leverandører som CSC kan påvise, at EPJ-systemer performer som beskrevet".
EuroRec tilbyder certificering af EPJ produktporteføljer, som skal bestå en række strenge performance kriterier. Certifieringsvejledninger udstikker performance målene for leverandørerne og sikrer, at sundhedsmyndigheder har en uafhængig certificering fra en udenforstående part til verificering af kvaliteten på de systemer, de påtænker at installere.
CSC's europæiske afdeling for sundhedsløsninger er blandt de første i Europa og dermed Skandinavien, der har opnået certificering. Takket være verificering fra et pålideligt og uafhængigt selskab, skiller CSC's løsninger sig ud i et marked med mange aktører, som ikke tidligere har kunnet tilbyde kunderne trygheden ved en anerkendt certificering.
"EuroRecs løbende arbejde med at certificere systemernes performance og fremme af standardisering af systemer inden for sundheds-it vil sætte kunderne i stand til at opnå en bedre sammensætning af løsninger fra et bredt udvalg af leverandører. De tider er forbi, hvor et enkelt firma kunne udvikle en hel sundhedsløsning, fordi vores branche nu er koncentreret om leverandører, der samarbejder og kombinerer deres stærke sider. Det er yderst vigtigt, at vi har en myndighed, der driver standardiseringen, så det sikres at de enkelte selskaber, der bidrager til den overordnede løsning, kan stole på, at de arbejder med partnere, som leverer software med samme høje standard." tilføjer Freddy Lykke.
CSC's europæiske center for sundhedsløsninger deltager aktivt i EuroRec programmet og vil fortsat støtte EuroRecs mål og målsætninger, bl.a. at CSC Clinical Suite bliver målt op imod de næste performance kriterier, når den nuværende certificering skal fornys henimod slutningen af næste år.
For yderligere information, kontakt:
Adm. direktør Freddy Lykke
CSC Scandihealth A/S
E-mail: flykke@csc.com
Mobil: 29 23 66 04
|