|
31. marts
2006
Københavns
Kommune får Digitaliseringsprisen for omsorgssystem
fra CSC Scandihealth
Onsdag den
29. marts 2006 kårede videnskabsminister
Helge Sander vinderne af Digitaliseringsprisen
2006. Det skete ved en konference på IT-Universitetet
i København, hvor der blev uddelt priser
i de tre kategorier ”God digital ledelse”,
”God digital borgerservice” og ”Effektiviserings-gevinster
ved digital forvaltning”.
I kategorien ”God digital ledelse”
gik prisen til Københavns Kommunes Sundheds-
og Omsorgsforvaltning for digitaliseringen af
hjemmeplejen. Grundlaget for valget var Københavns
Omsorgs System (KOS), som er baseret på
CSC Scandihealths omsorgsløsning VITAE.
Projektet betegnes i motiveringen som ”Et
virkeligt foregangsprojekt, mange kan tage ved
lære af” - og som ”et systematisk
projektarbejde med fokus på bedre styring
via digitalisering”.
Prisen blev overrakt til Københavns sundheds-
og omsorgsborgmester Mogens Lønborg, der
bl.a. udtalte: ”Med KOS-systemet er vi i
Københavns hjemmepleje gået foran,
når det gælder brug af håndholdte
computere. Dermed er it og digitalisering nået
derud, hvor det som værktøj sikrer,
at ’de varme hænder’ får
optimale rammer til at hjælpe og pleje til
de ældre københavnere. Gevinsten
er bedre kvalitet og sammenhæng i vores
hjemmehjælp.”
Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning
er nu i færd med at indføre KOS på
de københavnske plejehjem. Dette projekt
forventes afsluttet ved udgangen af 2007. Læs
om VITAE Plejehjem her.
De to øvrige vindere af Digitaliseringsprisen
var Økonomistyrelsens NemKonto-løsning
i kategorien ”Effektiviserings-gevinster
ved digital forvaltning” og den fælles
offentlige sundhedsportal Sundhed.dk i kategorien
”God digital borgerservice”.
Digitaliseringsprisen blev indstiftet i 2004 af
en række offentlige og private institutioner
med det formål at belønne de bedste
digitale løsninger i den offentlige sektor.
Læs mere på www.digitaliseringsprisen.dk.
|