| |
Home Nyheder
Artikler |
| Artikler |
|
22. september
2006
Få
e-mail eller sms fra din blodbank
Blodbankerne i København mangler blod og
donorer. Donorkorpset er blevet ældre, og
det er vanskeligt at rekruttere nye, unge donorer
- og de unge donorer glemmer nogle gange deres
aftale med blodbanken.
Nu leverer
CSC Datalab en løsning, der kan hjælpe
på det sidste problem: Alle bloddonorer,
der ønsker det, kan få indkaldelser
og reminders fra blodbanken direkte som sms og
e-mail.
Så
er det nemmere at huske aftalen med blodbanken,
og H:S sparer de mange penge, der i dag bliver
brugt til porto på indkaldelser.
Dækker 1/3 af landets blodproduktion
CSC Datalabs løsning kan sende laboratoriesvar
til praktiserende læger via EDIFACT og indkaldelser
og reminders til donorer via e-mail og sms. Løsningen
er en del af blodbanksystem Blodflödet, der
oprindelig er udviklet i Göteborg for blodbankerne
på Sahlgrenska og Östra Sjukhusene.
Blodflödet har siden 1996 været brugt
på Rigshospitalet for blodbankerne i H:S,
Københavns Amt, Bloddonorerne i Storkøbenhavn
(BiS) og Frederiksborg Amts blodbanker. I dag
dækker Blodflödet hovedstadsregionen
(bortset fra Bornholm) og dermed ca. 1/3 af landets
blodbankproduktion.
Systemet omfatter bl.a.:
- avanceret system til administration og indkaldelse
af donorer
- administration af mobiltapninger på
skoler, virksomheder mv.
- videokonferencesystem til overvåget
udlevering fra ubemandede bloddepoter
- fuld implementering af den internationale
ISBT128-standard for mærkning af blodprodukter
- replikering af patientoplysninger til H:S’
DHE-platform, hvor brugere på alle tilknyttede
hospitalsafdelinger kan søge i blodbankens
patientdata (BlodInfo)
|
|
|
|
|
| |
|
|
|