CSC logo  
  csc.com | csc.dk | CSC i andre lande | Kontakt os | Hotline | Site Map
Sundheds-it Artikler
 
   Home   Nyheder Artikler
Artikler

6. februar 2006

Københavns Kommune indgår aftale med CSC Scandihealth

Københavns Kommune har indgået aftale med CSC Scandihealth om levering og vedligehold af et nyt system – VITAE Plejehjem – til Københavns Kommunes plejehjem. Systemet skal systemet udrulles til 3500 brugere på de københavnske plejehjem.

VITAE Plejehjem er en udbygning af KOS – Københavns Kommunes Omsorgssystem. KOS er en af landets største implementeringer af håndholdte computere som arbejdsredskab med 3500 brugere i hjemmeplejen.

”Vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde et tidssvarende it-værktøj til 3.500 medarbejdere på plejehjemmene. Med det nye system understøtter vi det store arbejde, medarbejderne har lagt i at forbedre medicinhåndteringen og leve op til de stadigt stigende krav til dokumentation. Vi er nu kommet et skridt nærmere på at opfylde visionen om det sammenhængende omsorgsforløb: én borger – én journal. Målet er, at KOS skal anvendes på hele ældreområdet: træningscentre, hjælpemidler og sundhedscentre”, siger Rita Lützhøft, projektleder, Københavns Kommune.

Den nye kontrakt indgået mellem CSC og Københavns Kommune bringer KOS ud på plejehjemmene og understøtter frit valg-ordningen. Har en borger valgt en privat leverandør til hjemmehjælp eller personligpleje, kan leverandøren få adgang til den relevante journal.

Arbejdsgangene i forbindelse med visitation for både borgeren og leverandører bliver effektiviseret, og samtidig giver det en bedre dokumentation i borgerens journal. Når en borger flytter på plejehjem, kan plejehjemmet arbejde videre på den journal, som hjemmeplejen oprettede på borgeren. Det giver bedre service og sikkerhed, og det vil gøre arbejdet lettere for kommunens ansatte.

”Vi er meget glade for aftalen, der er med til at udbygge det gode samarbejde, vi har med Københavns Kommune. Samtidig mener vi, at aftalen er et vigtig skridt i retning mod en sammenhængende omsorgsektor til glæde for den enkelte borger”, siger Freddy Lykke, administrerende direktør for CSC Scandihealth.