September 2003

Meget mere end en patientjournal

”Fremtidens Elektroniske Patientjournal (EPJ) er mere end en journal. En papirjournal er ikke i stand til at tænke selv. Den skal bæres rundt, kan blive væk, kan blive overhældt med kaffe og kan rettes uden, at man kan se det. Fremtidens EPJ vil være overraskende intelligent, dynamisk, sikker, allestedsnærværende og usynlig på samme tid.”

Sådan skriver læge Peter Steenberg, der er sundhedsfaglig chefarkitekt hos CSC Scandihealth, i en hvidbog, som han netop har udarbejdet sammen med kollegaer. Hvidbogen handler om fremtidens elektroniske patientjournal.

Årsagen til, at han har skrevet hvidbogen netop nu, er, at vi står midt i mellem to generationer af elektroniske patientjournaler – mellem første genrations EPJ´erne, der er tæt på at være elektroniske versioner af klassiske papirjournaler - og på vej mod anden generations EPJ´erne, der ifølge Peter Steenberg er noget helt andet:

”Næste generation af EPJ kan tænke selv. F.eks. kan en patient få taget en blodprøve, der viser ugunstige værdier i forhold til tidligere prøver. Det vil fremtidens EPJ opdage og gøre opmærksom på, og dermed vil det være umuligt, at sundhedspersonalet overser den slags. Det samme gør sig gældende, hvis en opgave ikke er fuldført. Den elektroniske patientjournal vil overvåge forløbet og give besked, hvis det ikke føres til ende. Vi kan således lægge regler ind i journalen, der gør systemet intelligent og i stand til at huske og følge op på klinikernes arbejde,” fortæller Peter Steenberg.

Han understreger den markante forskel på første og anden generations EPJ ved at gøre opmærksom på, at de eksisterende elektroniske patientjournaler nærmest er elektroniske og kronologiske logbøger over patienternes sygehistorier, mens nøgleordet i forhold til fremtidens elektroniske patientjournal hedder beslutningsstøtte:

”Læger, sygeplejersker og andre klinikere bliver i langt højere grad rådgivere. Gennem fremtidens EPJ får patienten større indsigt i sit eget sygdomsforløb og dermed et større medansvar. EPJ bliver det værktøj, der skal gøre klinikerne i stand til at rådgive patienten. F.eks. kan klinikeren hente data fra lignende patientforløb og på den baggrund foreslå patienten en konkret behandling. Fremtidens EPJ har integration til mange andre systemer og til en lang række databaser, ligesom journalen får leveret data fra udstyr – f.eks. målinger – og dermed ikke kun fra mennesker,” siger Peter Steenberg.

Hvidbogen, der foreløbig er sendt ud til en række politikere og andre beslutningstagere i sundhedssystemet, giver nogle konkrete bud på, hvad fremtidens EPJ kan blive, såfremt den udvikling, der allerede er sat i gang, bliver ført ud i livet.

”Indenfor en tidshorisont på tre år, vil Danmark være fuldt dækket af EPJ, og alene dette mål vil føre til en massiv udviklings- og implementeringsindsats – herunder uddannelse, som vi i dag knapt kender omfanget af. Der er unægtelig tale om et paradigmeskifte, hvis målet er, at Danmark skal være et sammenhængende sundhedssamfund, hvor patienter og klinikere har et fælles ansvar, og hvor klinikeren primært vil blive opfattet som rådgiver og udfører af sundhedsrelaterede ydelser,
som patienten selv har været med til at planlægge,” siger Peter Steenberg og henviser til, at 1. januar 2006 er skæringsdatoen for, hvornår politikerne ønsker EPJ indført på samtlige sygehuse i Danmark.

”Vi forestiller os, at fremtidens sundhedsvæsen vil være knyttet sammen af kommunikerende og serviceorienterede IT-systemer, som i kraft af fælles standarder samt veludviklede og sikre kommunikationsveje, gør det muligt at udveksle og indhente patientrelateret information når som helst og hvor som helst, der er behov for det,” fortæller Peter Steenberg.

Nogle data vil klinikeren indtale ved hjælp af talegenkendelse. Andre vil blive opsamlet af medikoteknisk udstyr, og atter andre registreres af patienter eller deres pårørende. I sin yderste konsekvens er EPJ altså langt mere end klinikerens arbejdsredskab. EPJ vil indgå som det naturlige kommunikationsmiddel mellem klinkere på tværs af institutionelle grænser og med patienterne – evt. via en national sundhedsportal. Der vil være mange samtidige brugere, som undersøger, beslutter, planlægger, ordinerer, bestiller og resonerer på baggrund af de tilgængelige data.

Fremtidens elektroniske patientjournal vil uden tvivl medføre en del organisatoriske forandringer i sundhedssystemet. Forskellige faggrupper vil dele dokumentationsansvaret, og alle vil være nødt til at anvende samme sprog og have en fælles forståelsesramme.

”I yderste konsekvens vil fremtidens elektroniske patientjournal kunne levere en rationaliseringsgevinst. Den spildtid, der i dag bruges på at dokumentere i flere omgange – under forløbet og efter forløbet – kan spares fremover. Efterbearbejdningen kan spares væk, når dokumentationen foregår som en proces og ikke som en efterfølgende refleksion,” siger Peter Steenberg.