September 2003

Dansk EPJ-standard matcher international

Hvad er ligheden mellem en grand crú rødvin og en elektronisk patientjournal(EPJ)?

Der er faktisk flere ligheder: Dels eksisterer der en standard for begge produkter, og den standard er grundlaget for selve produktudviklingen. Dels kan rødvinen nydes sammen med en udsøgt middag og begge dele bliver endnu bedre. Det samme gør sig gældende for elektroniske patientjournaler. Tager man den danske standard, G-EPJ, og implementerer den med den internationale standard, HL7, viser det sig, at de to standarder matcher hinanden, og således kan de med fordel integreres i én og samme elektroniske patientjournal.

Det er konklusionen i den hvidbog, som datalog og chefarkitekt Jan Mark, CSC Scandihealth, netop har udarbejdet. Hvidbogen er dokumentation for, hvordan CSC Scandihealth håndterer sin beslutning om at basere udviklingen af elektroniske patientjournaler på både den danske standard, G-EPJ, og den internationale, HL7.

G-EPJ er en politisk besluttet national standard for elektroniske patientjournaler. Standarden er udviklet og bearbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen, og hele ideen med en sådan standard er, at elektroniske patientjournaler her i landet bliver udviklet ud fra fælles retningslinier, der skal sikre, at EPJ´erne kan tale sammen.

At Danmark har sin helt egen standard for elektroniske patientjournaler er en politisk beslutning.
Faktisk findes der en lang række standarder men én af dem – nemlig HL7 – er markant mere internationalt udbredt end de andre. HL7 er udviklet i USA men anvendes i dag i lande som f.eks. England (det nationale sundhedsvæsen), Tyskland, Holland, Belgien, Finland, Australien, New Zealand, Japan og Korea.

CSC Scandihealth udvikler i dag elektroniske patientjournaler, der både er baseret på G-EPJ og på HL7.

Ifølge Jan Mark kan den kombination på én gang tilfredsstille det danske sundhedsvæsens ønsker og krav, og samtidig har CSC Scandihealth mulighed for at sælge og markedsføre sine elektroniske patientjournaler internationalt.

”At vi både kan sælge vore produkter i Danmark og i udlandet betyder, at der er flere om at betale udviklingsomkostningerne. Og det danske sundhedsvæsen kan således købe elektroniske patientjournaler til lavere priser, end det ville være tilfældet, hvis vi udelukkende baserede vores produktudvikling på den danske standard,” fastslår Jan Mark, der i øvrigt er overbevist om, at HL7 er fremtidens internationale standard for elektroniske patientjournaler.

Han peger på, at meget af det medicinske udstyr som f.eks. instrumenter og overvågningsudstyr ofte er født til en HL7-standard. Dermed bliver det billigere at integrere og implementere den type udstyr, når det skal kommunikere med danske elektroniske patientjournaler, der også er baseret på HL7.

”Årsagen til, at de danske myndigheder ikke har valgt HL7 som standard skyldes måske, at vi her i landet fokuserer på noget andet, end man gør i udlandet. I G-EPJ er der gjort meget ud af at snakke arbejdsprocesser. Man ser på, hvordan klinikerne arbejder og efterfølgende på, hvilke informationer man har brug for til at beskrive de forskellige processer. Hvis en patient er på vej til at få et hjertetilfælde, er vi meget fokuseret på processen: Hvad skal vi gøre helt konkret? Vi lægger en plan, sætter mål, gennemfører planen og kigger på, om vi har nået målet. Vi har konstant fokus på problemløsnings-processen,” siger Jan Mark.

Internationalt er problemløsnings-processen eller den kliniske proces ikke nær så meget i fokus, men derimod er der stor opmærksomhed på konkrete oplysninger om patienten og data i forhold til prøvetagninger mv. HL7 er simpelthen nået længere på det konkrete niveau.

”Begge dele er faktisk nødvendigt, og derfor har vi valgt at basere vores udvikling af EPJ på både den danske standard, G-EPJ, og på den internationale, HL7,” forklarer Jan Mark.